Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

I denne artikel vil vi give dig en step-by-step guide til, hvordan du samler dine lån i ét samlelån. Fordelen ved et samlelån er i særdeleshed den overskuelighed, det giver dig, men det kan også være en billigere løsning sammenlignet med lån hos flere udbydere.

Samlelån

Samlelån

Step 1: Skab overblik over dine gældsposter

Første skridt i processen er at få dannet dig et overblik over dine gældsposter. Du kan se din nuværende gæld ved at logge ind på skat.dk. Her vælger du ”skatteoplysninger” fra den øverste menu, hvorefter du i menuen til venstre vælger ”renteudgifter og restgæld”. Så skulle du gerne kunne se en oversigt over dine kreditorer samt din restgæld til de enkelte kreditorer. Sommetider sker det, at kreditorer ikke får indberettet oplysninger om deres kunders gældsforhold, selvom de er forpligtet til det, og du vil derfor muligvis ikke kunne se alle dine gældsposter.

Er du i tvivl, om du har mere gæld, end det der er oplyst på SKATs hjemmeside, kan du logge ind på kreditstatus.dk/minkreditstatus/ med NemID. KreditStatus er et fælles register for låneudbydere. Ønsker du at se, om du har nogen misligholdt gældsposter, kan du logge ind på dininfo.dk med NemID og se, om du er registreret i RKI, eller du kan logge ind på mindbroplysning.dk, også med NemID, hvor du kan se, om du er registreret i debitor registeret.

Når du har fundet alle dine kreditorer, skal du finde betingelserne for de enkelte lån, og notere dem ned til senere brug. Kan du ikke finde disse oplysninger på kreditors hjemmeside, kan du kontakte dem på mail eller telefon.

Du bør læse hele låneaftalen i gennem, så du er klar over, hvad der står i den, men de oplysninger, som du i særdeleshed skal hæfte dig ved og notere ned for hvert enkel lån, er restgælden, den månedlige ydelse og renteudgifterne.

Udover at have styr på betingelserne for dine nuværende lån, skal du også sikre dig, at de lån, du ønsker at samle i et samlelån, er lånetyper, som kan samles i et samlelån. Herunder vil du kunne se en liste over lån, som du kan og ikke kan samle i et samlelån:

Liste over samlelåns muligheder

Liste over samlelåns muligheder

Step 2: Indhent og sammenlign tilbud på samlelån fra låneudbydere

Når du skal indhente tilbud fra låneudbydere, er det vigtigt, at du vælger en håndfuld af de låneudbydere, der passer bedst til dine krav og ønsker.  

 De oplysninger, du har fundet i step 1, skal du nu bruge til at indhente og sammenligne tilbud på samlelån. Når du skal indhente lånetilbud, skal du oplyse, hvor meget du ønsker at låne, hvilket som minimum skal være lig med det beløb, du har i samlet restgæld. Låneudbydernes tilbud afhænger af flere faktorer end størrelsen på din samlede restgæld. Det afhænger nemlig også af, om du ønsker at låne et højere beløb, så du også kan få en kontant udbetaling ved optagelse af samlelånet, og så afhænger det af den kreditvurdering låneudbyderen foretager af dig.

En kreditvurdering er kort sagt en vurdering af, hvad sandsynligheden, for at du kan tilbagebetale dit lån, er. Mere specifikt kigger de på din indkomst, dine faste udgifter, om du er registeret i RKI, om du har anden gæld, om du ejer en fast ejendom, om du er forsikret, om du er dansk statsborger, eller om du har opholdstilladelse i Danmark, om du har en medansøger, og hvad din civiltilstand er.

 Ønsker du at forbedre din kreditvurdering, kan du øge dit månedlige rådighedsbeløb ved at nedjustere dine faste udgifter eller øge din indkomst. Er du registreret i RKI, bør du afbetale den gæld, der er skyld i, at du er registeret, så du kan komme ud af RKI, da mange kreditorer slet ikke ønsker at låne penge til dig, hvis du er registreret i RKI.

Forsikringer kan også være med til at påvirke kreditvurderingen af dig. At være medlem af en A-kasse sikrer dig en fast indkomst, hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs, og det er noget låneudbyderne ser positivt på, da du stadig vil være i stand til at afdrage på dit lån, og de vil få deres penge.

 Når du modtager tilbuddene på samlelån fra de låneudbydere, du har ansøgt hos, skal du sammenligne dem. Først og fremmest skal du sikre dig, at tilbuddene lyder på det beløb, du som minimum har brug for. For at finde det billigste lån, skal du kigge på lånenes ÅOP, da det viser de årlige omkostninger i procent.

Når du sammenligner lånetilbuddene, bør du også kigge på løbetiden og de månedlige ydelser. Ønsker du en kort løbetid og dermed højere månedlige ydelser, eller ønsker du en længere løbetid og dermed lavere månedlige ydelser og mere luft i budgettet?

Step 3: Vælg et lånetilbud og underskriv lånet med NemID

Når du har valgt det lånetilbud, som du mener passer bedst til dine ønsker og behov, skal du underskrive lånet med NemID.

Step 4: Indfrielse af restgæld hos tidligere kreditorer og samling af gælden i nyt lån

Efter du har underskrevet låneaftalen, vil din nye kreditor indfri din gæld hos dine tidligere kreditorer, og du vil nu kun have én kreditorer og én gældspost. Ved at samle din gæld hos én kreditorer, skulle du gerne få et bedre overblik over afviklingen på din gæld samt dine renteudgifter.

Step 5: Kunde hos ny kreditor og kun én gældspost

Du er nu kunde hos din nye kreditor, og du skal derfor også kun afdrage på din gæld til dem. Du vil nu også kunne se din nye samlede gæld på SKATs hjemmeside (se step 1 for guide til at se restgæld).

Step 6: Lavere omkostninger og mere overskuelighed

Efter din gæld er blevet samlet hos én kreditor, og ikke længere er spredt udover flere kreditorer, skulle du gerne opleve, at omkostningerne i forbindelse med dit lån vil falde. Derudover vil du fremadrettet kun have én månedlig ydelse og én afbetaling, hvilket gerne skulle gøre din bankkonto mere overskuelig at kigge på.

Author